INDSKOLING

Monstre på spil


Monstre på spil

Drabelige drager, modbydelige marer og tumpede trolde. Folketroen og religionerne er fulde af monstre. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad kendetegner et monster? Og kan monstrene overvindes?

Til dette landsdækkende projekt har forfatter Morten Dürr skrevet Felix og Monstrene, og komponist Mathias Madsen Munch har komponeret et lydspor til bogen. Gennem fortælling, illustrationer og musik møder eleverne forskellige monstre fra Bibelen, den nordiske mytologi og fra den danske folketro. De får også indblik i, at mennesker på tværs af religion og kultur altid har skabt fortællinger om monstre, for at kunne forstå den verden, som de selv er en del af.

På et kirkebesøg vil eleverne kunne høre lidt nærmere om kirkens djævle, uhyrer og drager. Hvem er de, og tror man på dem i dag? Eleverne får også mulighed for selv at komme med deres bud på, hvad de selv er bange for. Hvordan ser deres eget monster ud, og kan det overvindes?

Lærerkursus

Onsdag den 13. oktober kl. 13-16 afholder en række Folkekirkelige skoletjenester fra det nordlige Storkøbenhavn lærerkursus til Monstre på spil. Det afholdes i Christianskirken i Lyngby, Christians X’s Alle 120 (nær Lyngby Station). Her vil der være oplæg om Monstre og forestillinger om det onde ved:

•  Morten Dürr: forfatteren til Felix og monstrene samt et utal af andre børnebøger

•  Thomas Brudholm: Dr. i filosofi med forskning i bl.a. monstre og det onde.

•  Charlotte Hitzner: teolog og børnelitteraturkender og projektleder på Monstre på Spil


Fakta om projektet

MÅLGRUPPE: 1.-3. klasse

FAG: Kristendomskundskab, dansk (musik og billedkunst)

LEKTIONER: 10-12

PERIODE: Okt. ’21 – April ’22

PROJEKTET INDEHOLDER:

• Lærervejledning

• Oplæsningsbog: Felix og Monstrene

• Lydfiler med symfoniorkester

• Kirkebesøg

• Lærerkursus: Onsdag d. 13. oktober kl. 13-16

   TILMELDING HER    - NB: kryds af ved lærerkurset i formularen, hvis du ønsker at deltage. Tilmeldingsfrist for både projekt og lærerkursus: 2. september 2021