7.-9. klasse

ER DU RIGTIG KLOG?

Fakta om projektet

Fakta om projeket

  • 7. - 10. Klasse 
  • Kristendomskundskab (og teknologiforståelse) 
  • 5-6 lektioner 
  • Materialer: lærervejledning

Faktaboks

Projektet er udviklet med værdifuld støtte og inspiration fra Research Unit for Robophilosophy and Integrative Social Robotics ved Aarhus Universitet 

Projektet er desuden et bud på, hvordan en kristendomsfaglige tilgang - særligt etik og livsfilosofi - kan bidrage til det potentielle nye folkeskolefag “teknologiforståelse”. 

Algoritmer, AI og etik

Kom med når kreativ koder og digital kunstner Andreas Refsgaard introducere algoritmer og kunstig intelligens på en engagerende og interaktiv facon. Gennem sjove, provokerende og tankevækkende eksempler viser han, hvordan disse teknikker giver mulighed for helt nye kreative udfoldelser, mens de samtidig stiller etiske udfordringer til vores samfund.

Læs mere her 

Er du rigtig klog?

En etisk undersøgelse af kunstig intelligens

Robotteknologi og kunstig intelligens udvikler sig lynhurtigt! Teknologierne er dybt fascinerende; men rejser også en række spørgsmål. 

  • Hvordan ændrer menneskelivet sig, når teknologien overtager flere og flere menneskelige opgaver?  

  • Bliver robotter og kunstige intelligenser snart så avancerede, at grænserne mellem menneske og maskine udviskes? 

  • Hvilke opgaver bør aldrig overtages af teknologi – og hvorfor?  

  • Hvad er det særligt menneskelige? Vores hjerne? Vores sjæl/ånd/bevidsthed? eller måske vores evne til at føle og elske? 

I dette forløb bliver eleverne indledningsvis præsenteret for eksempler på, hvor langt udviklingen af robotter og kunstig intelligens reelt er i dag. (Til beroligelse: Intet tyder på, at de er på nippet til at udvikle fri vilje og overtage verdensherredømmet???? ) 

Derefter kommer eleverne til at arbejde med ovenstående spørgsmål gennem en række vilde - men virkelige - teknologi-cases. Fx muligheden for at “genskabe” en afdød person som en kunstig intelligens. 

Glæd jer også til at udforske potentialet i kunstplatformen “Dall-E”, og til at chatte med “GPT-3”, en sprogkyndig kunstig intelligens som virkelig er “mindblowing”.  

Kristendomsfagligt er vægten på etik og livsfilosofi, men bibelske fortællinger indgår også. 


  TILMELDING HER   fra 1.5 2024