2.-3. KLASSE

DEN GODESTE ROBOT


Fakta om projektet

Fag: Kristendomskundskab og forsøgsfaget teknologiforståelse 

Målgruppe: 2.-3. kl.  OBS: for 2. klasserne bedst sent på skoleåret, så de er lidt større. 

Omfang: 5 lektioner

Projektperiode: Oktober-december 2024 og april-juni 2025 (2. klasser kan med fordel tilmeldes i foråret, 3. klasser hele året). Én skole vil modtage et etiklotek en måned af gangen - så lærere på samme skole kan med fordel koordinere deres ønsker til lån af etikloteket og skrive det på tilmeldingen). 

Materiale

  • Undervisningsvejledning 
  • Plakater til klassen
  • Kuffert med det etiske makespace Etikloteket, som leveres til skolen
  • Hjemmeside 
 

Den godeste robot

Hvis du kan forestille dig noget, kan du også skabe det! 

Det er den enkle filosofi bag den internationale maker-kultur, som ligger bag de fleste robot-projekter i skolen. Drivkraften er lysten og interessen for at eksperimentere og skabe noget nyt samt ikke mindst at dele sin viden med andre. Det sker ofte i et makerspace, hvor fokus er på at skabe ved at røre, gøre, fejle og prøve igen gennem at arbejde med ‘skrammel’ og smådimser.  

I faget teknologiforståelse taler man om, at eleverne skal blive skabere frem for blot brugere af teknologi. Hvis eleverne skal lære at håndtere teknologi på en hensigtsmæssig måde, er der imidlertid brug for at tænke over de etiske udfordringer i forbindelse med at lave robotter og anden teknologi. Det er i høj grad nødvendigt at gå filosofisk og etisk til værks. 

I et “etisk makerspace” undersøger eleverne, hvilke valg der skal træffes for at skabe “den godeste robot”. Med afsæt i korte introduktionsvideoer og forskellige små genstande undersøger, afprøver og drøfter eleverne forskellige etiske positioner i forhold til robotter. For hvad kræver “den gode skabelse”? Er det en etisk kodning eller valg i forbindelse med kodningen? Intet er godt eller skidt af sig selv. Det er den måde, vi bruger det på, der er afgørende. 

Projektet kan køres som et selvstændigt projekt eller i tilknytning til allerede eksisterende robot-projekter, hvor det giver eleverne mulighed for i praksis at arbejde med etiske problemstillinger i forbindelse med bygningen af robotter.  


  TILMELDING HER   fra 1.5 2024

Algoritmer, AI og etik

Kom med når kreativ koder og digital kunstner Andreas Refsgaard introducere algoritmer og kunstig intelligens på en engagerende og interaktiv facon. Gennem sjove, provokerende og tankevækkende eksempler viser han, hvordan disse teknikker giver mulighed for helt nye kreative udfoldelser, mens de samtidig stiller etiske udfordringer til vores samfund.

Læs mere her