INDSKOLING/MELLEMTRIN
Hvor der er vand, er der liv
Hvor tit mon du tænker over vandets alder? Tænker over det kredsløb, der får det 10.000 år gamle vand til at cirkulere fra undergrunden, gennem jordlagene, ind i planternes rødder, op i skyerne, ind i duggens dråber, ind igennem huden og ud i alle kroppens celler? Når vi følger vandet, følger vi også menneskets forbundethed med verden – og den er da for vild!
Vandet giver sammen med solens stråler og jordens muld næring til planter og træer, og som en del af dette forløb, skal eleverne arbejde med både vand, frø og jord. De skal gå to veje i undersøgelsen af elementerne: dels skal de kigge på naturen og dels på, hvordan elementerne også i kristendommen er kilde til forundring, fortællinger og symbol-tænkning: Vandet er med i skabelsesberetningen, og frøet er med i lignelsen om sennepsfrøet, der lægges i jorden for at spire og gro.
Som en central del af forløbet skal eleverne på et kirkebesøg, hvor de skal lytte til to “lydbilleder” skabt af teaterfolkene bag teatret Carte Blanche. Det er poetiske og fortættede fortællinger, som eleverne lytter til i kirkerummet og efterfølgende reflekterer over sammen med en præst eller en ansat i skoletjenesten.
Fakta om projektet
- Fag: Kristendomskundskab, dansk og natur-teknik
- Lektioner: 6
- Tilmeldingsfrist: 1. sept. 2023
Skriv til Pernille på kontakt@midtiverden.dk og hør om mulighederne.
Forløbet rummer:
1. Kirkebesøg med Lydbillede
2. Lærervejledning
3. Elevhæfter