Fakta om projektet

Målgruppe: 4.-6. klasse
Fag: Kristendomskundskab med mulighed for at inddrage håndværk og design samt historie
Lektioner: 5-10
Projektperiode fra maj-juni 2027 

Til projektet hører: 

  • Undervisningsvejledning
  • Hjemmeside med rigt billedmateriale, kirkeskabeloner og innovations-skabelon
  • Lokalt brætspilleplade til grupper i klassen
  • Kirkebesøg med spil-elementer i én af provstiets kirker
  • Tilbud om workshop om kirkebygning for et begrænset antal klasser

HVAD ER PÅ SPIL?

- i det gamle provsti

Kan man spille sig til viden om og forståelse af religion? Hvilke bygninger for tro og ritualer er der brug for i fremtiden? 

Nogle af landskabets mest særegne bygninger har noget af det mest mærk-værdige indhold, nemlig kirkerne. Dette projekt sætter de lokale kirker i spil på ét bræt: Børnenes lokalområder i Ballerup og Furesø kommuner med veje, natur, byområder, kirker og seværdigheder bliver til en spilleplade, hvor eleverne kan spille sig til viden om kirker og andre religioners bygninger, deres indhold og betydningen for religionerne. I får indblik i kirkerne og deres særlige indhold i hele provstiet, som dækker Ballerup og Furesø kommuner, og kan vælge at prøve spil-elementer i en af provstiets kirker efter eget valg. 

Hvad gør en kirke særlig? Hvilken religionsbygning har mest bling - og hvorfor? Hvad er der egentlig på spil i rummene, med deres indhold og det man gør derinde? 

Til slut sætter projektet en ramme for, at eleverne kan bruge deres viden til at kreere deres egne bud på fremtidens rum for religion i lokalområdet. På hjemmesiden findes kirkeskabeloner, som man kan bygge og indrette, og også en skabelon til en enkel innovationsproces. Der bliver mulighed for at udstille jeres bud på fremtidens religionsbygning virtuelt og/eller i en lokal kirke.