Fakta om projektet

Målgruppe: 7.-10. klasse

Fag: Kristendomskundskab med mulighed for at inddrage fysik og biologi

Lektioner: 7 lektioners kristendomskundskab inkl. kirkebesøg. Hertil evt. 2 lektioner i henholdsvis fysik og biologi.

Tilmeldte lærere modtager

  • Lærervejledning
  • arbejdsark i plakatstørrelse til kildearbejdet i grupper
  • Eksperimentelt kirkebesøg tidligt i projektforløbet (primært i perioden oktober og november)
  • Adgang til hjemmeside med digitale ressourcer til undervisningen
  • Tekst- og billedkilder til download og print.
  • Inspiration til afgangsprøve 

Materialer bestilt før uge 25 kan leveres før sommerferien, resten leveres i uge 37


  TILMELDING HER   fra 1.5 2026

LYSLEVENDE

Om lysets betydning og symbolik 

Lys er et grundsymbol, som findes overalt: i religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette korte og fokuserede kristendomsfaglige forløb.

I dette forløb skal eleverne indledningsvist på kirkebesøg, hvor de skal undersøge lyset som både fysisk og symbolsk/religiøst fænomen. Tilgangen ved kirkebesøget er legende og eksperimenterende.

Hjemme i klassen skal eleverne gå på opdagelse et udvalg af korte og velvalgte kilder om lys – dvs. tekster, fotos, kunstbilleder og ritualer - fra forskellige religioner og kulturer. Alle lyskilderne er samlet på store arbejdsark i plakatstørrelse.

Herefter arbejder eleverne med ritualers opbygning, og iscenesætter et fiktivt lystændingsritual.

Forløbet kan afrundes i den sidste lektion med enten collagearbejde, dramaøvelser eller beskrivelse af et nyt lys-event.