UDSKOLING

FLUGT

Fakta om projektet

Målgruppe: (8.-) 9. klasse (kan ses med elever fra 15 år eller med forældres tilladelse og sammen med lærer før) 

Fag: Kristendomskundskab og dansk 

Lektioner: 2-4 i hvert fag + filmen. 

Tidspunkt: hele skoleåret

Indhold: Lærervejledning + webside - mulighed for skolebesøg

Skriv til Pernille på kontakt@midtiverden.dk og hør om mulighederne.

Flugt

Et projekt med afsæt i den prisbelønnede danske animerede dokumentarfilm 

Den ene dag spiller man fodbold, handler i supermarkedet, spiser kage med en god ven og lægger planer for weekenden. Den næste dag er alt forandret.  

Med udgangspunkt i Jonas Poher Rasmussens film “Flugt”, arbejdes der med spørgsmål som:  

  • Hvad vil det sige at skulle forlade alt det man kender? 

  • Hvad vil det sige at rejse uden at se sig tilbage? 

  • Kan man regne med at møde udstrakte hænder på vejen?  

I projektet får eleverne “etikbrillerne” på og skal analysere, hvad det rigtige er at gøre i forbindelse med de forskellige etiske og eksistentielle dilemmaer der opstår i forbindelse med at flygte fra sit hjemland.  

Der er fokus på næstekærlighedsbegrebet med udgangspunkt i lignelsen om den barmhjertige samaritaner og der perspektiveres til forskellige tolkninger af næstekærlighedsbuddet i flygtningedebatten i Danmark. Projektet inddrager også positioner fra islam og jødedom omkring det at modtage den fremmede i nød. 

Projektet er tværfagligt med dansk, hvor den særlige genre animeret dokumentarfilm analyseres. Det er desuden muligt at udvide projektet ved at læse uddrag fra ungdomsromanen ”Afghanistans sønner” af Elin Persson, der vandt Nordisk råds børne- og ungdomslitteraturpris 2021 og er blevet kaldt en roman til tiden og til alle. 

Hvis der er interesse, er det muligt at bestille et skolebesøg med en flygtning, der fortæller sin historie og stiller op til spørgsmål via organisationen 100% Fremmed. Kontakt skoletjenesten omkring denne mulighed.

Tilmeldte lærere modtager undervisningsvejledning samt prøveoplæg til prøven i kristendomskundskab.